Uge 26 Antiklimaks efter coronakarantæne

                                                                                                                                       af Adam Heidemann Iskov

Efter en lang karantæne fik de danske skoleelever fra 6. klasse og op at vide, at de skulle starte i skole igen d. 18. maj. Fra hjemsendelsen som startede d. 11. marts og til skolen så småt startede op igen var eleverne hjemsendt i 68 dage. Derfor glædede de sig naturligvis til at starte i skole igen, men blev “første skoledag” en skuffelse?
Alle kender følelsen af at skulle i skole igen efter sommerferien. Man glæder sig, er spændt og har ofte også sommerfugle i maven. De samme følelser havde de store elever inden genåbningsdagen. Når man ikke har set venner, veninder og bekendte i lang tid er det helt naturligt, at man glæder sig til at se dem igen og måske give dem et kæmpe kram, men da de store elever startede i skole igen blev de skuffede. De fik nemlig at vide, at de ikke måtte røre ved hinanden, at de skulle holde 1 meters afstand til hinanden, vaske eller spritte hænder jævnligt og en masse andre restriktioner.

“ Jeg havde glædet mig til at komme i skole igen, til at se mine kammerater og endelig at gå i normal skole igen i stedet for det der latterlige fjernundervisning, men sådan blev min første skoledag ikke.
Jeg kom i skole, men jeg måtte ikke kramme dem jeg havde savnet, jeg havde ikke normal undervis-ning og der var kun et lille område af skolen jeg måtte befinde mig på. En meget dårlig og skuffende første skoledag, ville jeg mene”, udtaler Sebastian Mortensen Mølholm skole. Han beder mig tilføje, at han selvfølgelig også brugte håndvasken en hel del gange i løbet af en enkelt dag.
Lærerne på skolen skal holde 2 meters afstand til eleverne, og de udøver nødundervisning.
Det betyder, at skolerne og kommunerne ikke under de nuværende omstændigheder kan garantere, at børnene får den undervisning i alle fag, som de har krav på. Børn som ikke møder op har fortsat krav på undervisning. Undervisningen er måske mindre varieret. Der er ikke så meget gruppearbejde, men det er vigtigt at følge de anbefalinger, sundhedsvæsenet har sendt ud, også selvom de kan være trælse. De er stadig ret essentielle i forhold til at mindske smittetrykket i Danmark.
Anbefalingerne og reglerne, som sundhedsvæsenet og myndighederne har sendt ud, er selvfølgelig strenge men nødvendige. De er dog stadigvæk mulige at vænne sig til. Kigger man på børnene i de mindre klasser, kan man tydeligt se, at de allerede har vænnet sig til det.

“ Mine 2 yngre brødre har begge snart været udsat for nødundervisning i 2 måneder. Når jeg snakker med dem om restriktionerne osv. virker det for dem som om, de går i fuldkommen normal skole som de plejede bare med få andre regler. Jeg kan også selv mærke i min egen hverdag, at det er ved at blive mere og mere normalt at gå i skole på denne måde. Jeg vænner mig fx mere og mere til ikke at må røre ved mine venner. Og jeg tænker, at det sagtens kunne gå hen og blive en smule mærkeligt, når man på et tidspunkt igen må det hele.
Hvis det altså kommer til at ske”, udtaler Sebastian Mortensen, Mølholm skole 8.2

Så børnene i den danske folkeskole er ved at vænne sig til at gå i skole under de nye rammer, som både har sine fordele og ulemper.