De store dino­saurer

Et læringstilbud fra Givskud Zoo

Arghentinosaurus

Få viden om hvordan dinosaurerne har levet og en forståelse for, at modellerne er lavet på baggrund af fossile fund og blot er en model af virkeligheden

Vi starter med en snak om, hvad et fossil er og hvilke spor, man har fundet efter dinosaurerne. Derefter inddrages eleverne i en snak om, på hvilken baggrund man har skabt modellerne. Eleverne skal desuden se to opstillinger med planteædende versus kødædende dinosaurer, som giver indblik i dinosaurernes verden. Vi afslutter turen ved dinosauren Argentinosaurus, som formodentlig er det største dyr, der har levet på landjorden. Her snakker vi blandt andet om, hvordan en dinosaur kom til verden.

Fællesmål:

Kompetencemål
Natur/teknologi efter 2. klasse – Modellering – Modellering i naturfag
Eleven kan skelne mellem virkelighed og model
Eleven har viden om naturtro modeltyper

Faglige mål
Natur/teknologi efter 2. klasse – Undersøgelse – Organismer
Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur
Eleven har viden om dyr, planter og svampe

Natur/teknologi efter 2. klasse – Modellering – Organismer
Eleven kan med enkle modeller fortælle om organismers opbygning
Eleven har viden om organismers opbygning

Læringsmål:

Eleverne kan fortælle om planteædende og kødædende dinosaurer og har viden om forskellige typer af fund fra dinosaurerne.
Eleverne forstår, at en naturtro model af en dinosaur blot er en model af virkeligheden.

 

  1. Målgruppe:

    1.-2. klasse

  2. Varighed:

    60 min.

  3. Tidsrum (i åbningssæson):

    Kl. 10:30-15:00

  4. Tidsrum (udenfor åbningssæson):

    Kl. 9:00-15:00

  5. Tid på året:

    I åbningssæsonen (ca. april-oktober), Udenfor åbningssæsonen (ca. november-marts)