Dramaprojekt

Et læringsforløb fra Xeneriet

Instruktion
En skolekomedie eller et dramaforløb er et længere samarbejde, der planlægges mellem skolen og en instruktør fra Xeneriet. Vi former forløbet ud fra, hvilke didaktiske områder eleverne skal arbejde med. Her er nemlig gode muligheder for at inddrage fag så forskellige som matematik, håndværk & design eller diverse sprogfag, ligesom der kan arbejdes tværfagligt med projektet.Der kan altså arbejdes med et intensivt fokus, såvel som med et bredere tværfagligt fokus. Vores erfaringer er at eleverne gennem disse forløb får et bedre sammenhold i klassen og at der ofte opdages nye faglige og sociale sider af eleverne.   
Vi vil altid tilpasse forløbet til specifikke krav, men I kan i høj grad selv bestemme, hvor unikt projektet skal være.
Vi kan levere en færdig teaterpakke, tilpasset de fagmål, I ønsker at arbejde med. Faktisk kan I nøjes med at identificere og videregive fagmål til Xeneriet, så tilpasser vi pakken til formålet.
Den anden mulighed er at skræddersy et helt unikt projekt fra bunden, hvor I får mulighed for selv at udforme processen og definere, hvad eleverne skal i dybden med under forløbet.
En skolekomedie eller et dramaforløb kan strække sig over en periode på en til seks uger afhængig af, hvor intensivt eleverne skal arbejde med projektet.
Kontakt. Tanja Sigsgaard Schmidt, Xeneriet
Mail: tassc@vejle.dk
Tlf 7681 3015