Dyr og menne­sker i is­tiden

Et læringsforløb fra Givskud Zoo

Mammut

Hvordan så naturen ud i Danmark, da isen trak sig tilbage for 10.000 år siden? Og hvordan var levevilkårene for dyr og mennesker på dette tidspunkt?Disse spørgsmål besvares i en meget flot vandreudstilling om den sidste istid og tiden derefter, som GIVSKUD ZOO har fornøjelsen af at præsentere i 2018 og 2019. Udgangspunktet er en indendørs udstilling om istiden. Her snakker vi overordnet om, hvad istid er for noget. Derefter ser vi på, hvad det var for nogle dyr, der levede i Danmark, under sidste istid. Ved bopladsen ser vi på hvordan menneskene så ud og gik klædt og vi snakker om, hvordan de kunne overleve det barske istidsklima. 
Når vi efterfølgende går udenfor, møder vi en lille flok levende rensdyr og en række imponerende modeller af store istidsdyr som uldhårsnæsehorn, sabelkatte og imponerende mammutter.