El-hockey - parasportsgren

- et tilbud til børn med et fysisk bevægelseshandicap


KOM TIL GÅRSLEV OG OPLEV FÆLLESSKABET
Med opstart i februar 2019 tilbydes el-hockey til børn og unge med et fysisk bevægelseshandicap af Gårslev Gymnastikforening, Vejle.

El-hockey

El-hockey er den ultimative holdsport for børn og unge med fysisk handicap. Fælles for dem alle er, at de er vilde med fart, og de sætter pris på fællesskabet og vennerne på tværs af klubberne.

Mange spillere oplever begrænsninger i deres kunnen i hverdagen, men på el-hockeybanen møder de kun forhindringer i form af mod- og medspillere og sommetider dommeren.

El-hockey spilles af to 3-mandshold i små livlige el-kørestole, som styres af et joystick. Joysticket kan placeres forskellige steder, afhængigt af spilleren. Foran har stolen en stav fastmonteret, så det er stolens bevægelser, som afgør boldens tur rundt på den 14x20m store bane. 

El-hockey spilles under Parasport Danmark, og der er klubber fordelt over hele landet. I Vejle Kommune i Gårslev. Klubberne stiller el-kørestolen, der i øvrigt produceres af Vejlefirmaet IMMO A/S, til rådighed for deres medlemmer, men den kan også søges under servicelovens  §100. Alle klubber træner minimum én gang om ugen. Læs evt. mere på www.elhockey.dk  

Kontakt: Lars Fogt Andersen

Mobil: 3052 5048  Mail: LFA@energinet.dk