Løven er en stor kat

Et læringstilbud fra Givskud Zoo

Løveflok

Brug sanserne på jagt efter spor i løvernes område, bliv dus med begreber som territorium og camouflage og lær løven bedre at kende, når I står ansigt til ansigt med de store rovdyr i stalden

I skal på en spændende jagt efter spor efter løver i løvernes store udeanlæg. Her bliver I dus med begreber som rovdyr, territorium og camouflage. Når I besøger stalden, kommer I helt tæt på de store rovdyr. Løven er den eneste ægte sociale kat, og vi kigger derfor på løvens familieforhold. Eleverne skal også lave en simpel observationsundersøgelse for at blive klogere på, hvordan løven ligner og adskiller sig fra andre store katte. 

 

Fællesmål:

Natur/teknologi efter 2. klasse – Undersøgelse – Undersøgelser i naturfag
Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr
Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder

Natur/teknologi efter 2. klasse – Kommunikation – Undersøgelser i naturfag
Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer
Eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater

Natur/teknologi efter 2. klasse – Kommunikation – Ordkendskab
Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord
Eleven har viden om enkle fagord og begreber

Læringsmål:

Eleverne forstår, at løven er en kat, kan beskrive løvens levevis, og hvad der adskiller løven fra andre store katte.
Eleverne kan forklare betydningen af et territorium, camouflage, rovdyr og byttedyr.

Målgruppe:

  1. 0.-2. klasse

  2. Varighed:

    60 min.

  3. Tidsrum (i åbningssæson):

    Kl. 9:00-10:00

  4. Tid på året:

    I åbningssæsonen (ca. april-oktober)