Robot­pro­gram­mør 2

Et læringstilbud fra Økolariet

Robot 2

Robotprogrammør 2 er Økolariets programmeringstilbud til eleverne i overbygningen.

Robotter indgår i en eller anden form i vores hverdag og ofte uden at vi tænker nærmere over det. Men hvad er en robot og hvor meget ved eleverne egentlig om hvad robotter kan bruges til?

I dette undervisningsforløb sætter vi fokus på robotter.

I vores introduktion til forløbet taler vi bl.a. om definitioner og begreber der knytter sig til robotter samt robottens anatomi. I undervisningslokalet ser vi på hvad det er, der får robotten til at virke. Derefter går vi i gang med programmering af Økolariets LEGO-EV3-robotter.

Besøget i Økolariet kan ligge alene som en løsrevet oplevelse, men vi anbefaler, at det bruges som supplement til et relevant emne.