Robotten Bitten

Et læringstilbud fra Økolariet

Robotten Bitten

Forløbet giver eleverne en ide om hvor forskellige robotter kan se ud, og hvad robotter kan. Gennem samtale, leg og praktiske opgaver, i undervisningslokalet og i udstillingerne, får eleverne større kendskab til begrebet Robotter.

Robotten Bitten  er et praktisk og kreativt undervisningsforløb til folkeskolens yngste elever.

Besøget i Økolariet kan ligge alene som en løsrevet oplevelse, men vi anbefaler, at det bruges som supplement til et relevant emneforløb i undervisningen.

Vi omgiver os med robotter i hverdagen, men kun de færreste tænker over det, fordi vi er så vant til dem. Alligevel har vi en masse forestillinger om, hvad robotter er og kan.

Vores forestillinger om robotter stammer ofte fra sciencefictionfilm, som giver os et helt urealistisk billede af robotternes formåen... Er robotter farlige for os mennesker eller kan vi faktisk bruge dem til noget godt?

Forløbet giver eleverne en ide om hvor forskellige robotter kan se ud, og hvad robotter kan. Gennem samtale, leg og praktiske opgaver, i undervisningslokalet og i udstillingerne, får eleverne større kendskab til begrebet Robotter.

Vi ser på forskellige slags robotter i undervisningslokalet. Derefter besøger vi kort 1-2 af Økolariets udstillinger for at samle inspiration til efterfølgende bygning af BørstObotter - små insektagtige robotdyr som børnene kan lege med.