Den Lan­ge Rej­se

DEN LANGE REJSE HOLDER PAUSE I SKOLEÅRET 2018-19

Pak den kulturelle rygsæk og tag med på en rejse – en rejse ind i kulturen og ud i naturen – og måske også ind i dig selv.

 

 

Et forløb for indskolingen. Projektet tilbydes årgange eller indskolingsgrupper på tværs af årgange.

Forberedelse: Klassen forbereder sig til en rejse. Alle laver et pas som medbringes alle dagene.

Forløb:

Dag 1: Klassen besøger Vejle Børnebibliotek og tager på en rejse gennem en masse bøger. Bøger fra forskellige lande og verdener og sanser og følelser sættes i spil. Den gode historie er omdrejningspunktet. Sted: Vejle Børnebibliotek.



Dag 2: Efter en lang dags vandring når vi over bakkerne til den forladte landsby! Her slår vi os ned og med det vi kan finde i naturen forarbejder vi den mad vi skal spise og de redskaber vi skal bruge. Vi skal øve os i at blive gode jægere med bue og pil og træne forskellige kamplege så vi kan forsvare landsbyen. Sted: Vingsted Historiske Værksted.


Dag 3: På jeres rejse kommer I til en fremmed strand, hvor I går på opdagelse. Vi undersøger havets og strandens dyre- og planteliv og finder ud af, hvad vi kan spise. Og så lærer vi mere om dyrenes forunderlige rejser hertil. Sted: Tirsbæk Strand er udgangspunktet, men kan flyttes til en anden strand, hvis det er nødvendigt. Busrute 1 går til Tirsbæk. Dagen afvikles som et samarbejde mellem Økolariet og Naturskolen.

Samarbejdspartnere: Vejle Museerne, Søballegård Naturskole, Økolariet og Vejle Bibliotekerne.

Periode: Rejsen afvikles i uge 14, 16, 17, 18 og 19 tirsdag til fredag kl. 9 – 13 – dog kan der ved meget store grupper blive tale om at den deles. Ved grupper på max 50 elever: ons-tors-fre. Ved større grupper: elever deles i to hold, og hold 1 besøger biblioteket tirsdag, mens hold 2 besøger det onsdag. Inden afrejsedagen vil lærerne blive indkaldt til et obligatorisk informationsmøde.