Læ­re­mid­ler

Der er en række samlinger af analoge og digitale læremidler, som skolerne har adgang til med eller uden login

Den Kommunale Fællessamling (KFS) rummer en lang række læremidler, som skolerne kan låne som supplement til egne samlinger. Kræver UNI-login. 

Digitale læremidler, som alle kommunens skoler har adgang til i skoleåret 2019/20

Portalnavn - Anvendelse/funktion
AppWriter - Skrivestøtteprogram
Bib.Tellerup - Frilæsningsportal
Dansk som 2.sprog - Undervisningsportal som inspiration til dansk som andetsprog
eReolen GO - Kun til fritidslæsning
FaktaLink - Vidensdatabase – mange bearbejdede temaer
Forfatterweb - Adgang til forfatterbiografier
Infomedia Ritzau - Artikeldatabase – bl.a. avisartikler tilbage fra ca. 1970
Ordbogen.com - Ordbog – flere sprog
Scanpix (Polfoto) - Billeddatabase – kan bruges i undervisningen med kildeangivelse
SkoleTube - Værktøjs-samling til fx præsentationer.
Textanalyzer - Grammatik-støtteprogram

I Center for Undervisningsmidlers (CFU’s) udlånssamling kan undervisere låne læremidler i klassesæt til brug i undervisningen. Samlingen indeholder stort set alle typer undervisningsmateriale.

Undervisningsforløbene fra FabLab er udviklet af eller i samarbejde med lærere og børn. Alle forløbene er kvalitetstjekkede af vores labledere, så vi garanterer, at de lever op til nyeste forskningsviden og FabLab@school didaktikken.

Rådet for Sikker Trafik tilbyder gratis fine tværfaglige undervisningsmaterialer til den obligatoriske trafikundervisning.  F.eks. Gåprøven til 0.-3. klasse, Cyklistprøven til 4.-6. klasse og undervisningsforløb og -materialer for overbygningen, der tager afsæt i den stærke film 'Mens vi lever'. Oplagt i denne sammenhæng at følge op med et besøg på skolen af en ung, der har været i en trafikulykke! 

HASK er Haderslev Stifts skole-kirketjeneste, der bl.a. tilbyder materialer fra indskoling til udskoling, der handler om at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen. Alle elever kan deltage uanset personlig tro.

Materialeplatformen er et katalog, der gør det nemt for undervisere, studerende og elever at finde netop de læringsressourcer, de har behov for. Materialeplatformen indeholder beskrivelser af alle typer læringsmaterialer til den danske undervisningssektor, herunder også dagtilbuddene.

Læringsressourcerne kan være betalingsmateriale såvel som gratis materiale. Materialeplatformen er placeret under EMU – Danmarks læringsportal.

Sigurd Barrett og Reformationen.

Specielt til fejringen af 500-året for Reformationen har Sigurd Barrett produceret 6 undervisningsfilm til brug i 3.-6.kl. Hertil er udarbejdet et stort undervisningsmateriale , der ligger til gratis download.

HistorieLabs fornemmeste opgave er at være med til at udvikle historiefaget og bidrage til at skabe en engagerende og faglig stærk undervisning.

Vi udvikler helt konkrete læremidler eksempelvis undervisningsforløb, som du kan lade dig inspirere af og gå på opdagelse i her.

Egnsmuseet i Vandel har lavet en solid guide til, hvordan man kan bevæge sig rundt på museet i en række spændende miljøer, herunder en skolestue.

Roning og natur/teknologi

Til natur/teknologiundervisningen på mellemtrinnet har Dansk Forening for Rosport udviklet et nyt materiale.

Kongernes Jelling tager gerne imod klasser i alle aldre. Besøget skal aftales og på denne side kan du finde materialer, der gør det muligt for dig at forberede eleverne bedst muligt.

Gratis materialer på verdenstimen.dk
I Danmark har Verdens Bedste Nyheder taget initiativ til Verdenstimen, der hvert år i september udbreder kendskabet til Verdensmålene på skoler og ungdomsuddannelser i samarbejde med en række danske organisationer.
21 undervisnings- og udviklingsorganisationer har lavet gratis undervisningsmaterialer, workshops, spil og lege m.m.
Find årets nye materialer om kloden og Verdensmålene målrettet alle fag og klassetrin for folkeskoler og ungdomsuddannelser på verdenstimen.dk

Forstå det danske retssystem

Er beregnet til samfundsfagsundervisningen i folkeskolens 8. og 9 klasse, men kan også være relevant i historieundervisningen.

På læringssitet vil klassen på en sjov og anderledes måde lære om domstolene og retssystemet i Danmark. Hvad laver de i byretten? Hvad betyder retssikkerhed? Hvorfor straffer vi? Disse og mange andre spørgsmål bliver behandlet i videoer, animationer, opgaver, debatspørgsmål og quizzer.

Deling af europæisk kulturarv

Europeana Collections giver brugerne adgang til en delt kulturarv med over 50 millioner digitaliserede emner. Herunder bøger, musik, kunstværker, film og meget, meget mere. Lærere og elever kan drage fordel af de muligheder, Europeana tilbyder sine brugere, og organisere vellykkede projekter om kulturarv ved at benytte de utallige samlinger som Europeana tilbyder.

Engineering i skolen

Engineering er en undervisningsmetode inspireret af ingeniørernes måde at arbejde på. Eleverne arbejder med at løse konkrete løsninger på autentiske problemer hentet fra elevernes hverdag eller samfundet. Der er udviklet en engineering-didaktik samt undervisningsforløb, der gør det nemmere at komme i gang med engineering, ligesom du kan tilmelde dig den årlige Engineering Day. Engineering i skolen-programmet indeholder desuden en langt række andre aktiviteter og tilbud, der gør det muligt at prøve kræfter med engineering som undervisningsmetode.